De største trends indenfor kontor i 2022

Hybridkontoret

Hvis der er en ting, som vi har lært de sidste par år, så er det at grænserne, for hvor vi arbejder, er blevet udvisket stykke for stykke. Det er ikke længere vigtigt, at vi er på kontoret hele tiden – nu skal vi også have mulighed for at arbejde hjemmefra på en nem og effektiv måde. Så hvilke trends ser vi for 2022, når vi snakker kontormøbler? Her er vores bud!

Hjemmekontoret er kommet for at blive

Under pandemien blev hjemmekontoret løsningen på at undgå smittespredning på arbejdspladser. Nu er det i stedet blevet normen på flere arbejdspladser, hvorfor hjemmekontoret er kommet for at blive. I takt med at vi har flyttet arbejdspladsen ind i vores hjem, så er behovet for kontormøbler også steget. I begyndelsen af pandemien var det måske nok at sidde foran køkkenbordet og arbejde, men med tiden er kroppen begyndt at brokke sig. Derfor er det vigtigt også at have ergonomiske kontormøbler i hjemmet. Et hæve sænkebord, en solid kontorstol eller sadelstol samt en ståmåtte gør det let for dig og dine medarbejdere at få en ergonomisk arbejdsdag – også derhjemme.

Hybridkontoret er det nye

Hybridkontoret er en kombination af det traditionelle kontor og fjernarbejde, hvor man arbejder hjemmefra et par dage om ugen og resten af tiden på kontoret. Man kan sige, at arbejdspladsen tilpasser sig, hvor medarbejderen er og ikke omvendt. For at denne type arbejdsplads kan fungere, så kræves det, at virksomheden har en digital modenhed, så det er muligt at gennemføre møder online samt samarbejde med sine kollegaer via digitale kanaler. Da mange medarbejdere er vant til at arbejde hjemmefra efter pandemien, så vinder hybridkontoret mere og mere frem. Det stiller nye krav til kontoret, da møder afholdes væk fra de store konferencelokaler.

Det åbne kontorlandskab forsvinder ikke

Selvom vi kommer til at bruge mindre tid på kontoret, så bliver kontorets betydning ikke mindre. Endda er det endnu vigtigere, at vores kontorer i fremtiden giver os de rette betingelser for den moderne tids møder.

Hvis kontoret fortsat skal beholde sin tiltrækningskraft i forhold til hjemmekontoret, så gælder det om at kigge sig omkring. Måske er der mulighed for at forvandle sig til et mere aktivitetsbaseret kontor, der udnytter pladsen mere effektivt? Er det muligt at skabe et mere inspirerende miljø? Det kan for eksempel betyde flere mødelokaler eller løsninger, der gør det lettere at samarbejde med sine kollegaer, fremfor de traditionelle faste arbejdspladser med stole, skriveborde og skærme - altså mere fleksible arbejdspladser.

Kontorlandskab

Åbne kontorlandskaber har den fordel, at det giver os mulighed for lettere at samarbejde samt være sociale med vores kollegaer, hvilket er to vigtige punkter for vores trivsel på arbejdspladsen. Da flere vil dele de samme kontormøbler, så er det vigtigt, at de kan justeres efter de enkeltes behov. Med en justerbar kontorstol kan enhver medarbejdere justere deres ergonomi på den rigtige måde – også uden for hjemmekontoret.   

Glem ikke at skabe et roligt rum

For at kunne skabe fremtidens kontor er det vigtigt, at I har de rette betingelser på plads. Det betyder, at der er hæve sænkeborde og ergonomiske kontorstole på kontoret, så personalet får de rigtige ergonomiske fordele. Sørg også for, at der er mulighed for at komme væk fra støj, så de digitale møder kan tages i ro og fred. I kan med fordel installere en lydisoleret mødeboks eller sætte lydabsorberende skærmvægge op for at fjerne den værste støj.

 

Vi hos Gerdmans hjælper dig gerne med at være forberedt på det nye års udfordringer til kontormiljøet. Tøv ikke med at kontakte os for råd og hjælp. Sammen skaber vi bedre arbejdspladser!

;