En tom og forladt foyer fra 80’erne fik nyt liv


Det er vigtigt at give et godt førstehåndsindtryk, siger Eija Lindberg hos Nolato. Med de rigtige idéer, indretningshjælp og produkter skabte Gerdmans en ny social og populær lounge i Nolatos entré. Til spontane møder, større forsamlinger, kaffepauser mm. 

Øde foyer er blevet Nolatos nye samlingssted

Receptionen blev opgivet og den store foyer fra 80’erne, der dagligt mødte alle ansatte og besøgende, var tom, ubrugt og ikke specielt indbydende. Med Gerdmans hjælp er det nu blevet Nolatos nye populære samlingssted, og pladsen bruges til det hele – frokost, kaffe, besøg, afstemningsmøder, større sammenkomster og som midlertidig arbejdsplads. 


Ny indretning har gjort foyeren til et populært samlingssted

Store drømme og et stramt budget

Nolatos foyer fungerer som eneste indgang for alle tre virksomheder. Her passerer omkring 200 mennesker hver dag. Lokalet er 19 x 23 meter stort og måler hele 10 meter op til glastaget. Der er flere kontorlokaler placeret rundt om i foyeren. I en af dem sidder administrerende direktør Eija Lindberg. Hun fortæller:

– Det er let at blive hjemmeblind og glemme, hvor vigtigt det første indtryk er. Men efter at have kigget ud på den forladte foyer i flere år, tog jeg sammen med tidligere finansdirektør Heléne Persson og marketingchef Michela Nalin endelig fat i problemet og fremsatte et konkret forslag, som blev hørt. Hvis vi bare holdt os til det stramme budget på 300.000 SEK, fik vi frie tøjler til at gøre noget godt for foyeren (ekskl. udgifterne til at rive den gamle reception ned og male væggene).




Pladsen kan nu bruges som både en midlertidig arbejdsplads, til møder og kaffepauser. 

– Vores drøm var at dele det store rum op i tre zoner med en flot og fleksibel indretning, så rummet kunne brugs på så mange måder som muligt. Vi fremlagde vores ønsker for et par forskellige leverandører, som fik lov til at komme med forslag, herunder Gerdmans.

Gerdmans forslag ramte plet 

– Forslagene, vi fik, var forskellige som nat og dag. Det er tydeligt, at Agneta hos Gerdmans virkelig havde lyttet til os, fordi hun havde formået at fange vores vision perfekt og fundet den helt rigtige følelse. Samtidig håndterede hun budgettet med stor respekt. Fx så hun med det samme, at vi kunne beholde bordbenene og give dem et nyt look ved blot at udskifte bordpladerne. Hun var også meget omhyggelig, da hun ledte efter møbler for at få dem i de helt rigtige nuancer, så de matchede vores profilfarver rød, sort og grå. Der var aldrig nogen tvivl – det var Gerdmans forslag, vi ville have!

 
Ved at bruge profilfarver i indretningen styrkes forbindelsen til Nolatos profil.

Den nye foyer gik over al forventning

– Det blev så godt, fleksibelt og nemt at vedligeholde! Foyeren er nu blevet et samlingspunkt for både spontant socialt samvær og større forsamlinger. Mange vælger ofte at sidde her i stedet for i konferencelokalerne. Der er både kaffe- og vandstation og en skærm af ”snefnug”, der fint deler rummet samt skjuler kopimaskine og posthåndtering. Fem kaffe-/frokostborde, to højryggede og lydabsorberende sofaenheder samt et gæstehjørne med to sofaer, et par puffer og en stor tv-skærm på rullestativ. Hver zone er indrammet af lyddæmpende tæpper, der på en flot måde skjuler det gamle klinkegulv. Projektorskærme til præsentationer kan klappes ned i to retninger, og det er nemt at placere flere stole her. Som prikken over i’et er Agnetas store runde Nolato-røde loungemøbel i rampelyset, når du træder ind i foyeren. Et lækkert forslag, der også viste sig at fungere som en perfekt piedestal til et meget storslået og værdsat juletræ. 

Gerdmans leverer mere stil

– Gerdmans leverer en helhed på en meget professionel måde. Agneta var selv på stedet på leveringstidspunktet, hvis nogle detaljer skulle rettes. Vi vil gerne opleve hendes engagement igen. Derfor har vi ladet hende kigge på nye omklædningsrum og fem kontorer, der skal laves om, slutter Eija med et smil. 


Faktaruta

Nolato er en svensk børsnoteret koncern med aktiviteter i Europa, Asien og Nordamerika. Virksomheden udvikler og fremstiller produkter i polymere materialer som plast, silikone og TPE til førende kunder inden for medicinsk teknologi, farmaceutiske produkter, forbrugerelektronik, telekommunikation, køretøjer, hygiejne og andre udvalgte industrisektorer. Nolator blev grundlagt i 1938 i Torekov, hvor koncernens hovedkontor stadig ligger sammen med to producerende datterselskaber.

;