Sådan skaber du et sikkert arbejdsmiljø på lageret

Danske arbejdspladser er som regel kendetegnet af en meget høj sikkerhed sammenlignet med andre lande i Europa. Man skal dog ikke hvile på laurbærene. For arbejdet med sikkerhed på arbejdspladsen er et løbende projekt, et område som hele tiden må udvikles. Og med en stadig mere kompliceret logistik på lageret, stilles der desuden hele tiden større krav til sikkerheden. Det er derfor vigtigere end nogensinde at investere i et sikkert arbejdsmiljø på lageret. Det mindsker risikoen for ulykker og øger medarbejdernes tryghed.

 

På Gerdmans har vi altid haft som mål, i samarbejde med kunden, at skabe bedre og tryggere arbejdspladser. Her følger nogle tips til hvordan du aktivt kan skærpe sikkerheden på din arbejdsplads ved hjælp af vores sikkerhedsprodukter.

Markering af risikozoner og færdselsveje

På lager- og industriarealer er det ofte nødvendigt at markere risikozoner og inventar med markeringstape, markeringsspray eller advarselstape. Opmærkningen skal være let at tolke, selv en person som ikke kender området skal kunne forstå hvilke risici der findes på området. Ved hjælp af markeringstape kan man enkelt markere indendørs færdselsveje og risikoområder. Til udendørs brug kan man bruge en markeringsspray som tåler vind og vejr. Vær omhyggelig med at gennemtænke og markere køre- og gangveje. Der bør ikke være nogen tvivl om hvordan man skal gebærde sig, hvad enten man er til fods eller om man fører en truck eller palleløfter. Tydelige færdselsregler og god opmærkning øger sikkerheden for den interne færdsel.

Sikkerheds- og trafikspejle giver dig overblik

En gennemtænkt gulvmarkering er det første skridt på vejen mod et sikkert arbejdsmiljø på lageret. Den næste udfordring er at værksteds- og lagerinventar ofte skaber døde vinkler for den krydsende trafik, hvilket kan lede til alvorlige ulykker. Ved hjælp af sikkerheds- og trafikspejle kan man enkelt forebygge sammenstød. Der findes forskellige slags sikkerhedsspejle, så vælg en type og størrelse som imødekommer præcis dine behov. Med et sikkerhedsspejl med vidvinkel får du et hurtigt overblik over hvad der kommer rundt om hjørnet og kan afstemme din hastighed efter det. I et kryds kan man med fordel bruge et 360 graders panoramaspejl, så kan alle trafikanter se hvad der sker. Trafikspejle ved ind- og udkørsler bidrager yderligere til sikkerheden. Trafikspejlene fås også i is- og dugfri varianter. Se Branchearbejdsmiljøudvalget transport og engros’ vejledning  om Intern færdsel for yderligere informationer om hvordan du kan øge sikkerheden på lageret. 

Påkørselsværn beskytter bløde trafikanter

Der må tages særligt hensyn til bløde trafikanter på lageret. Med påkørselsværn og betonklodser til afspærring kan du skabe et trygt miljø for personalet. Påkørselsværn fås i forskellige modeller alt efter det aktuelle behov, og de fås til både inden og udendørs brug. Påkørselsbeskyttelse anvendes både for at lede og for at beskytte den gående trafik mod påkørsel.  Men påkørselsværn er også en god investering for at beskytte inventar og kostbare maskiner. Tænk også på at beskytte de bløde trafikanter udendørs. Ved hjælp af betongrise kan man enkelt lede den motoriserede trafik bort fra cykelstier og cykelstativer.

Personlige værnemidler

Det er vigtigt at arbejdsmiljøet på lageret er sikkert, men det er ligeså vigtigt, at du har ret sikkerhedsudstyr. Personlige værnemidler dækker over sikkerhedshjelme, høreværn og sikkerhedssko; udstyr som sikrer dig mod skade på din person. Ikke mindst på et lager, hvor trucks og andre løftevogne bevæger sig omkring, er der brug for sikkerhedssko med stålkappe. Uden sikkerhedssko, som egner sig til det konkrete arbejdsmiljø, kan man virkelig komme galt afsted. Anvend sko med tåkappe hvis du skal beskytte dine fødder mod faldende gods. Hvis der er risiko for at træde på spidse emner, som potentielt kan trænge gennem sålen og op i foden, bør du vælge sko med sømværn. I et støjende miljø er der krav om at man skal anvende en eller anden form for høreværn. Find ud af hvilke krav der stilles på din arbejdsplads og sørg for at bruger et høreværn med de rigtige specifikationer. Dette var bare et kort overblik over de personlige værnemidler der skulle kunne komme på tale når man befinder sig i et lagermiljø. Bedøm de risici du selv og dine medarbejdere er udsatte for og find det rette sikkerhedsudstyr som giver den fornødne beskyttelse. 

Checkliste for et sikkert arbejdsmiljø på lageret

Her kommer en lille checkliste du kan bruge i dit løbende arbejde med at skærpe sikkerheden på din arbejdsplads:

 

- Er varerne på lageret placeret på basis af plukfrekvens og vægt?

- Findes det fornødne løfteudstyr ved arbejde med tunge løft?

- Kan man komme helt ind til lagerreolerne med løftevognene?

- Er der nok palleløftere på lageret, så ingen klatrer i reolerne?

- Kontrolleres det regelmæssigt, at palle- og lagerreoler er intakte og ikke overbelastes?

- Er reolerne korrekt opmærkede med maksimal belastning?

- Er der risiko for påkørsel?

- Er færdselsvejene for truck korrekt markerede og sikrede med påkørselsværn, så at gående og arbejdende personale kan føle sig tryg?

- Anvender truckførerne, og dem som arbejder i nærheden af truckene, sikkerhedssko?

- Har I forebygget risikosituationer ved krydsende/svingende færdsel med truck?

- Har medarbejderne adgang til og anvender de sikkerhedsbriller, når de arbejder med truckbatterier?

- Findes der udstyr til øjenskyl, og er der rutiner for test og vedligeholdelse?

Divider

Arbejdet med sikkerhed er et løbende projekt som kræver en systematisk tilgang. Resultatet bliver en tryggere arbejdsplads for dig og dine kolleger. Sammen skaber vi bedre arbejdspladser!

 

;