Tips til køb af whiteboard tavle

Whiteboard

En whiteboard tavle er i dag nærmest standardinventar på alle kontorer, klasseværelser og konferencelokaler. Når man har brug for noget at skrive på, for at visualisere tanker og idéer, er en whiteboard tavle det helt perfekte tilbehør! Med en whiteboard tavle får du plads til at udfolde din kreativitet fuldt ud. Hvilken type tavle, du skal vælge, afhænger meget af, hvilke krav du stiller til din tavle: Hvor ofte skal den bruges i løbet af dagen? Hvordan skal den bruges? Hvor skal den bruges? Vi har derfor fremstillet en kortfattet whiteboard tavle-guide, der hurtigt hjælper dig videre med nemmere at finde netop den tavle, der bedst opfylder dine behov og også fortæller dig, hvordan du nemmest vedligeholder den fremadrettet!

Tips til køb af whiteboard tavle

Den første ting du bør overveje, når du køber en whiteboard tavle, er hvordan du ønsker at bruge den. Der findes flere forskellige modeller, og afhængigt af hvor meget den bliver brugt i løbet af dagen, er det vigtigt at få valgt den helt rigtige variant, så den løser opgaven optimalt. Og hvad er så forskellen mellem de forskellige whiteboard tavler i vores sortiment? Hvorfor er den ene slags dyrere end den anden? Forskellen mellem de forskellige varianter handler normalt om den type overfladebehandling, som tavlen har på skriveoverfladen. Nedenfor ses en kort beskrivelse af hver enkelt overfladetype, samt hvilke egenskaber de har:

 

Keramisk emalieret: En whiteboard med keramisk emaljering har en hård skriveoverflade, hvilket gør den nemmere at skrive på og gøre ren. Skal whiteboard tavlen bruges meget ofte i løbet af dagen og/eller flere dage om ugen, er dette den helt rigtige slags overfladebehandling at kigge på. Velegnede anvendelsessteder er skoler, læreanstalter, kursusvirksomheder etc. hvor tavlen anvendes hele tiden og hver eneste dag.

 

Glas emalieret: En whiteboardmed glasemaljering adskiller sig fra den keramiske, ved ikke at have en lige så hård overflade, men en overflade som alligevel holder godt også over tid. Man kan se glasemaljeringen som en normal-hård skriveoverfladederfungerer fint på steder, hvor den ikke anvendes dagligt. Et velegnet anvendelsesområde kunne f.eks. være i et konferencerum, hvor den er i anvendelse ca. et par gange om ugen og det derfor ikke er nødvendigt med en keramisk emaljering.   

 

Lakeret overflade: En whiteboard med lakeret overflade har den laveste hårdhed og er lidt mere porøs i forhold til de andre overfladetyper. Den let porøse overflade betyder at pigment efter lang tids anvendelse vil trænge ind i tavlen, hvilket gør det sværere at fjerne tusch ordentligt fra tavlen. En lakeret whiteboard anbefales derfor kun til steder, hvor denne ikke anvendes så ofte.

 

Skulle man ønske en mere designorienteret løsning har vi også whiteboards fremstillet i glas. Vores glastavler er fremstillet med en magnetisk bagside, hvilket betyder at du kan bruge den både som skrivetavle eller som en pæn opslagstavle med magneter specielt velegnede til glastavler

Rengöra whiteboard

Hvordan rengør man nemmest en whiteboard?

Den mest almindelige årsag til en snavset whiteboard tavle er at refill kluden på tavlesvampen trænger til en udskiftning. Efter et stykke tid samles der nemlig blækpartikler på kluden og denne bliver pludseligt så ”mættet” at den næppe kan bruges til aftørring længere. Udskift rengøringskluden på din svamp, da du så igen hurtigt vil opnå en effektiv rengøring af din whiteboard! Husk også på ikke at udviske noget du lige har skrevet med det samme, da dette forøger risikoen for at smøre tuschen ud over hele tavlen, hvis du ikke lader tuschen tørre op inden den aftørres.

 

Vi har nok alle været ude for at komme til at skrive på en whiteboard med en permanent tusch, hvilket gør det umuligt at udviske med tavlesvampen. Så hvad gør man så? Bare rolig, du behøver ikke at bestille en ny tavle eller lignende! Et tip er at anvende en ikke permanent pen ovenpå den permanente tekst og dernæst tørre tavlen over med en tavlesvamp! Skulle dette ikke virke, kan man forsigtigt forsøge sig med lidt sprit eller acetone på den permanent skrevne tekst og tørre efter med tavlesvampen. Vær dog altid yderst forsigtig, når du anvender dig af stærkere rengøringsmidler, da overfladen ellers kan tage skade og betyde at denne beskadiges varigt og fungerer dårligere i det lange løb. Vigtigt at nævne er, at det kun skal bruges på tavler, der ikke er malet. Hvis du bruger acetone eller sprit på en lakeret overflade, ødelægges tavlen nemlig med det samme.

Divider

Hvis du har spørgsmål om, hvilken tavle der passer til netop dine særlige behov, er du meget velkommen til at kontakte Gerdmans, så hjælper vi dig hurtigt videre!

 

;