En guide til din kontorstols ergonomiske funktioner

Permanent kontakt

Betyder, at ryglænet følger overkroppens bevægelser samt yder støtte for ryggen. Sædet er fast.

 

Synkron vippefunktion

Betyder, at sæde og ryglæn, hvis funktionen er aktiveret, følger kroppens bevægelser synkront.

 

Free Float

Betyder, at sæde og ryglæn kan bevæge sig uafhængigt af hinanden. Det er kroppen, der bestemmer bevægelsesforløbet.

 

Balancevip

Betyder, at sæde og ryglæn har en fast indstilling, der vipper synkront ud fra en vippemekanisme i midten af kontorstolen.

 

Knæledsvip

Betyder, at sæde og ryglæn har en fast indstilling, der vipper synkront ud fra en vippemekanisme i den forreste del af sædet.

 

Sikkerhedsmekanisme

Sikkert vip, som forhindrer en ”katapulteffekt”, der kan opstå, når mekanismen frigøres.

 

Betrækket

Martindale er et mål for stoffets slidstyrke. Jo højere tal, desto bedre. Stoffet et utroligt slidstærkt allerede ved Martindale 50.000.

 

Hjulene

Hjulene er som standard tilpassede efter hårde gulve. Til nogle af vores kontorstole kan man også bestille andre hjul, fx til tæpper eller andre bløde underlag. Spørg os!

 

Synes du det virker uoverskueligt at justere din kontorstol?

Så læs vores enkle artikel: Sådan indstiller du din kontorstol - en guide. Det er lettere end du tror!

 

;