Sådan indstiller du din kontorstol - en guide

Det er enklere end du tror! Ved hjælp af denne guide kan du på få minutter få gavn af kontorstolens ergonomiske funktioner. Du forhøjer komforten og forebygger smerter og skader.

  1. Sæt dig rank på kontorstolen, og juster siddehøjden, så benene har en vinkel på 90°, når fodsålerne hviler på gulvet.
  2. Indstil ryglænet, så det højeste punkt havner omtrent i skulderhøjde. Da aflastes nakken, og du får oftest god støtte helt nede i lænden.
  3. Læn ryglænet en anelse tilbage, og juster siddedybden, så knæhaserne havner ca. en håndflades afstand fra den forreste kant af sædet.
  4. Juster armlænene. Højden skal omtrent flugte med bordpladen, så du kan sænke skuldrene og holde dem i en afslappet højde.
  5. Modstanden i ryglænets vippefunktion indstilles ved, at man drejer med eller mod uret. Vipningen skal aktiveres, når du læner dig let tilbage uden at anstrenge dig.
  6. Hvis du ikke er så høj, kan det være rart at tilte sædet lidt fremad for at fødderne kan hvile på gulvet og således får bedre støtte.
  7. Find en god balance på sædebenet. Test det i udgangspositionen ved at sætte fra med benene og rulle stolen frem og tilbage med fødderne i gulvet.
  8. Alle kontorstolens funktioner skal helst være aktiverede hele tiden for at sikre bevægeligheden ved det siddende arbejde.

 

Kravene til en ergonomisk kontorstol

Ergonomi handler om arbejdspladsens evne til at tilpasse sig efter den enkelte persons størrelse og forudsætninger, så kroppen ikke udsættes for forkert belastning. Når det handler om kontorstole, betyder det, at den skal kunne tilpasses til den enkelte bruger ved justering af:

 

  • Sædets højde fra gulvet
  • Ryglænets højde op og ned
  • Modstanden i vipningen
  • Siddedybden
  • Sædets og ryglænets vinkel
  • Armlæn
  • Nakkestøtte

 

Leder du efter Danmarks bedste kontorstol, så få tips i vores artikel: Sådan vælger du en god ergonomisk kontorstol.

 

;