Sådan vælger du den rigtige kontorstol

Mange af os sidder på en kontorstol op til 7-8 timer hver dag. Hvor mange timer sidder du på din arbejdsdag? Og hvordan sidder du? Siden 1947 har vi hjulpet tusindvis af mennesker med at finde den helt rigtige kontorstol, som reducerer risikoen for belastningsskader samt ryg- og nakkeproblemer. Gerdmans guide hjælper dig med at finde den helt rigtige kontorstol til dig.

 

Læn dig tilbage og se på Gerdmans komplette guide til, hvordan du finder den kontorstol, som passer lige præcis til dig og dine behov.

 

Hvor mange timer sidder du ned?

Vi har gjort det let for dig at vælge den rette kontorstol ved at opdele vores sortiment efter anbefalet siddetid. Jo flere timer, desto mere ergonomisk stol har du brug for.

 

4 timer: Kontorstol med enkle ergonomiske funktioner. Eksempelvis høj eller lav justerbar ryg, fladt sæde, justerbar sædedybde, faste armlæn. Et prisvenligt, men godt bud er kontorstolen Fergus.

 

8 timer: Flere ergonomiske funktioner som nakkestøtte, vægtjustering, justerbar sædedybde, justerbar ryghøjde, fladt sæde og armstøtte, der kan justeres sidelæns, i højden samt fremad og bagud som standard. Se på Isa, vores bestseller i segmentet.

 

12 timer: Premium kontorstol med justerbar højde, justerbar ryghældning på 18 grader og synkron vippefunktion, der øger ergonomien samt giver en bedre siddestilling gennem hele arbejdsdagen. Ventileret sædehynde. Vil du sidde kongeligt? Så kig nærmere på Sverigestolen.

 

24 timer: Ergonomisk non stop. Ekstra god støtte under hele arbejdsdagen. Slidstærkt stof, free float, vægtjustering, sædevinkel, skålformet sæde, justerbar nakkestøtte og armlæn samt justerbar lændestøtte og memoryskum i sædet. Nem at rengøre. Og meget mere. Her er operatørrummets favorit: Höganäs.

Hvor ofte skifter du arbejdsstilling?

Kroppen har godt af at skifte stilling i løbet af arbejdsdagen. Derfor bør du vælge en stol med funktioner, der gør det nemt for dig at variere siddestillingen, samt mekanismer, der følger bevægelsesmønsteret. Her er nogle af de mest almindelige:

 

Permanentkontakt

Betyder, at ryglænet følger overkroppens bevægelser og giver støtte til ryggen. Sædet er fast.

 

Synkron vippefunktion

Betyder, at sæde og ryglæn følger kroppens bevægelser synkront.

 

Free float

Betyder, at sæde og ryg kan frigøres og bevæge sig uafhængigt af hinanden. Det er kroppen, der bestemmer bevægelsesforløbet.

 

Balancevip

Betyder, at sæde og ryg har en fast indstilling, der svinger synkroniseret ud fra en vippemekanisme i midten af stolen.

 

Knæledsvip

Betyder, at sæde og ryg har en fast indstilling, der svinger synkroniseret ud fra en vippemekanisme i den forreste del af sædet.

 

Sikkerhedsmekanisme

Forhindrer ”katapulteffekt”, der kan opstå, når vippemekanismen er frakoblet fra låst position til neutral position.

 

Sidder du ergonomisk?

Din stol skal være din støtte i løbet af arbejdsdagen. Tænk på ergonomi og vælg en kontorstol, der nemt kan justeres og tilpasses netop din højde, vægt og størrelse.

 

- Sædehøjde fra gulvet
- Sædedybde
- Ryglænets højde op og ned
- Sæde- og rygvinkel
- Modstanden ved vippe
- Armlæn
- Nakkestøtte

Sådan indstiller du kontorstolen

Hvad er din yndlingsfarve?

Gerdmans har et stort og bredt udvalg af ergonomiske kontorstole - fra enkle modeller til premium. Du har flere valgmuligheder i materialer, stoffer og farver.

Prøv stolen!

Den rigtige stol øger arbejdsglæden, hæver energiniveauet og produktiviteten på arbejdet. Den forkerte stol kan gøre skade på ryg, nakke og helbred. Når du bestiller en kontorstol fra Gerdmans har du altid mulighed for at prøve kontorstolen, inden du bestemmer dig.

 

;